Barndomstraumer og traumer hos børn: Årsager, Konsekvenser og Tegn

Barndommen er en afgørende fase i menneskets udvikling, hvor fundamentet for vores personlighed og adfærd skabes og dannes. Desværre oplever mange børn traumatiske begivenheder, der kan have langvarige konsekvenser for deres mentale og følelsesmæssige velbefindende. Denne artikel vil udforske forståelsen af barndomstraumer ved at se på årsager, konsekvenser og tegn på traumer i barndommen.

Årsager til Barndomstraumer

1. Vold i hjemmet: Børn, der er vidner til eller ofre for fysisk, psykisk eller seksuel vold i hjemmet, lider ofte af barndomstraumer. Dette kan have en dybtgående indvirkning på deres selvværd og adfærd på både kort og lang sigt.

2. Forsømmelse: Mangel på grundlæggende omsorg, kærlighed og opmærksomhed fra forældre eller omsorgspersoner kan føre til følelsesmæssige traumer hos børn. Forsømmelse kan tage mange former, herunder fødevaremangel, manglende sundhedspleje og utilstrækkelig tilsyn og omsorg.

3. Skilsmisse eller tab: En skilsmisse eller tab af en forælder kan være en traumatisk begivenhed for et barn. Ændringer i familiestruktur og følelsesmæssig ustabilitet kan påvirke børns følelsesmæssige sundhed.

4. Misbrug af alkohol eller stoffer i hjemmet: Børn, der vokser op i hjem, hvor der er alkohol- eller stofmisbrug, udsættes ofte for traumatiske situationer. Dette kan føre til følelsesmæssig og fysisk skade samt forstyrret udvikling.

Konsekvenser af Barndomstraumer

1. Psykiske sundhedsproblemer: Barndomstraumer er en af de primære risikofaktorer for udvikling af psykiske lidelser som depression, angst og posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

2. Vanskeligheder i relationer: Traumatiserede børn kan have svært ved at etablere sunde relationer som voksne. De kan have tillidsproblemer og have svært ved at udtrykke følelser.

3. Fysisk sundhed: Traumer i barndommen er knyttet til en øget risiko for sundhedsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, fedme og diabetes senere i livet.

4. Selvværd og selvtillid: Barndomstraumer kan underminere børns selvværd og selvtillid. Dette kan føre til en negativ selvopfattelse og manglende tro på egne evner.

Tegn på Barndomstraumer

1. Pludselige humørsvingninger: Børn, der har oplevet traumer, kan have uforudsigelige og intense humørsvingninger.

2. Isolation og tilbagetrækning: Traumatiserede børn kan trække sig væk fra sociale interaktioner og isolere sig selv.

3. Angst og frygt: Hyppig angst, frygt og mareridt kan være tegn på traumer i barndommen.

4. Ukontrolleret adfærd: Aggressivitet, selvskade eller stærk impulsiv adfærd kan forekomme som reaktion på traumer.

5. Problemer med tillid: Børn, der har været traumatiseret, kan have svært ved at stole på andre og udvikle sunde relationer.

Listen ovenover er ikke udtømmende, og det er vigtigt altid at kontakte og søge vejledning hos en professionel, hvis man er bekymret for, at ens barn er traumatiseret. Forståelsen af barndomstraumer er dog afgørende for at kunne hjælpe traumatiserede børn med at komme sig. Det er vigtigt at være opmærksom på årsagerne til traumer, de potentielle konsekvenser og tegnene på traumer for at kunne tilbyde støtte, terapi og behandling i tide. Med den rigtige hjælp kan man hjælpe traumatiserede børn med at bygge en sundere og mere lys fremtid, og selvom man er traumatiseret er der alligevel gode muligheder for at trives og udvikle sig med den rigtige hjælp og støtte.

Sådan forbereder du dit barn på en børnepsykologisk undersøgelse

Hvis dit barn skal gennemgå en børnepsykologisk undersøgelse, kan der være mange spørgsmål, som dukker op både hos dig som forældre eller hos barnet selv. Det kan være vanskeligt at svare på alle spørgsmål selv, og samtidigt kan det også være svært at forklare dit barn, hvorfor det er vigtigt at indgå i en psykologisk undersøgelse. Der kan også være stor forskel på, hvordan dit barn skal forberedes alt afhængigt af dit barns alder eller modenhed. Her er dog en række tips og tricks til, hvordan du kan hjælpe dit barn til at skulle indgå i en børnepsykologisk undersøgelse.

Forberedelse

Hvis du selv har nogle spørgsmål, så kan det være en god idé at stille dem til psykologen, inden du fortæller dit barn om den børnepsykologiske undersøgelse. Så er du godt forberedt på at kunne svare dit barn. Der kan altid dukke spørgsmål op fra dit barn alligevel. Det kan være, at du ikke er forberedt, og dermed ikke kan svare på dem - vær rolig omkring det og svar så godt som du kan. Du kan også sige til dit barn, at I sammen kan spørge psykologen, hvis du selv er i tvivl. Vær ikke bange for at tale med dit om, at han eller hun skal til psykolog. Husk både dig selv og barnet på, at vi allesammen oplever tidspunkter i vores liv, hvor vi har brug for hjælp fra andre - og at det er helt normalt.

For nogle børn kan det føles overvældende eller uoverskueligt at skulle indgå i en børnepsykologisk undersøgelse med en fremmed person. Det kan fx være udfordrende at skulle ind og tale med en fremmed omkring det, som måske er svært i ens liv. Hjælp dit barn med at gøre det tryg ved fx at:

• Vise dit barn et billede af psykologen fra hjemmesiden og tal om billedet sammen.

• Forklar dit barn, hvad en psykolog kan bruges til. Man kan fx finde på metaforer, såsom at en psykolog er en “følelsesdoktor”, som ligesom en læge i stedet hjælper børn med deres følelser.

• Forklar dit barn, at du allerede har mødt psykologen, og at psykologen virker flink.

• Forklar dit barn, at det udover samtaler med psykologen også skal spille nogle sjove spil.

• Forklar dit barn, at I som forældre også skal tale med psykologen. Fx om dengang barnet var baby eller gik i vuggestue.

Brug belønning

Det kan også være nødvendigt at belønne eller anerkende dit barn ekstra meget for at kunne motivere ham eller hende til at indgå i den børnepsykologiske undersøgelse. Når dit barn får ros og belønning aktiveres produktionen af hormonet dopamin, hvilket betyder, at barnet får en positiv følelse indeni. Det er godt at forberede dit barn på, at der er en belønning efter samtalerne med psykologen. Det er vigtigt, at dit barn også får den belønning, som han eller hun er stillet i udsigt, da dit barn ellers vil risikere at blive endnu sværere at motivere til næste gang. Du kan fx belønne dit barn ved at:

• Give dit barn fri fra skole efter den børnepsykologiske undersøgelse med psykologen

• Give dit barn lov til at vælge, hvad I skal spise til aftensmad

• Give dit barn slik, is eller sodavand efter samtalerne

• Give dit barn ekstra anerkendelse i form af ros samt kys og kram.

Der findes mange måder, du kan belønne dit barn på. Du har sikkert en masse gode idéer til selv, hvad dit barn kunne ønske sig. Du kan også spørge dit barn eller lade dit barn vælge mellem to ting, som du har bestemt på forhånd. 

Jeg håber, at du har fået svar på nogle af dine spørgsmål til, hvordan du kan forberede dit barn. Jeg ser i hvert fald frem til at møde dit barn. 

Hvis du er interesseret, kan du også læse nærmere om, hvad en børnepsykologisk undersøgelse typisk består af ved at klikke her.